KAMILLA HAR OPNÅET FØLGENDE FANTASTISKE MÅLBARE RESULTATER:
FLOT FLOT FLOT FORVANDLING AF KAMILLA OG HENDES NYE LIVSSTIL💫. |
TAK er et fattigt ord!
For godt et halvt års tid siden besluttede jeg mig for, at det var på tide, at jeg valgte mig selv. Det kan måske lyde lidt tamt, men i en stresset hverdag fyldt med titler som mor, "kone", kollega og veninde havde jeg lidt mistet mig selv i farten. Ikke at jeg vil undvære titlerne, men fordi at hvis man vil skrive "god" foran dem alle, så kræver de tid. Jeg glemte mig selv og bildte også mig selv ind, at jeg var helt okay med at være tyk. Noget jeg faktisk langt fra var! Her kommer Michael så ind i billedet, for jeg valgte ham og han sagde ja til at hjælpe mig. 😃 Michael har været fantastisk! Han smiler altid, når man kommer og er positiv, det smitter det pjat! Men misforstå mig nu ikke, han skal nok skubbe til dine grænser. Noget af det jeg har været vild med, det er at han er drøn skrap til at læse, om man er presset og skal have en pause eller om man sløser og skal skubbes lidt mere. Ydermere så er han tilgængelig på telefonen hele tiden, jeg som så mange andre før mig fik en lille nedsmeltning halv vejs i forløbet på en søndag, jeg skrev mine frustrationer til Michael med det samme (i den tro at jeg ikke hørte noget før mandag). Michael ringede mig op næsten med det samme! Kost planen er der ikke noget hokus pokus ved, det er helt almindelig mad og nemt at efterleve, faktisk har det sværeste for mig været at skulle spise SÅ meget mad. Træningen har været hård, især med Michael, hans garanti om ømme muskler skal jeg nok lige love for, at han opfylder. Men det er fedt, for i takt med at tiden går stiger overskuddet og energien, det er ikke længere hårdt på samme måde og det er sjovere og være med. Og så føles det SKØNT at gøre noget for mig selv. For 10 år siden var jeg en lille nips, jeg elskede at spille fodbold og gjorde det uden problemer. Et år senere var jeg stoppet med sporten og vægten gik op, de dårlige vaner tog til og vægten gik endnu mere op. Med overvægten og den "nye" dårlige kondi viste det sig, at jeg faktisk havde anstrengelse udløst astma, det betød dermed at motion og sport var død svært for så snart min puls steg kunne jeg ikke styre min vejrtrækning. Løb var klart der, jeg havde det sværest. MEN for et par uger siden siger Michael så til mig, at vi skal løbe, jeg tager ja hatten på, men frygter faktisk det værste. Det sku vise sig, at jeg blev overrasket, jeg kunne løbe 😱 og hvad endnu federe var, det var slet ikke så svært, og det var ikke længere et problem at styre vejrtrækningen. Den følelse var så savnet og så langt væk fra hvad jeg har forbundet løb med de sidste mange år, så jeg udbryder faktisk: hvis det er sådan her det føles at løbe, så kan jeg bedre forstå at alle de andre gør det. Jeg ville ønske at jeg havde gjort det noget før, så for Guds skyld tøv nu ikke med at vælge dig selv! gør det, kom igang, om 10 uger er det måske dig der sidder her som jeg gør nu, med den vildeste følelse at stolthed og mod på mere! Jeg tror nu på mig selv, og jeg tror også på dig, for hvis jeg kan så kan alle!" |